Peder Tind

Borgmesterkandidat for Venstre i Fredericia

Personen Peder

1. februar 2021

Peder tind

  • Født og opvokset i Fredericia.
  • Gift med Anitha, nu på 18. år, far til pigerne Anabelle og Savannah
  • Gruppeformand - Venstre Fredericia. 
  • Formand, Social og Beskæftigelsesudvalget. 
  • Projektleder i Vejle Kommune – Kultur og Fritid
  • Bachelor i Statskundskab fra Syddansk universitet 2007
  • Medstifter og bestyrelsesmedlem i udviklingsprojekter i Zambia, Afrika
  • Tidligere medlem af bestyrelsen for Ungdomshuset Fredericia.
  • Tidligere lokalkoordinator i Fredericia for Dansk Flygtningehjælps årsindsamling. 
  • Tidligere medstifter og bestyrelsesmedlem af Ungdomsarbejdet Hang Out. 
  • Tidligere Medstifter af ”Respekt 7000” frivillighedstilbud for unge i Fredericia, via Fredericia Frivillighedscenter.

beskrivelse af peder

Jeg er fredericianer med stort F, og jeg elsker Fredericia, byen jeg er født og opvokset i. 

Min drivkraft er passionen for at gøre en forskel, være med til at forandre og påvirke processer, og ikke mindst udvikle på alle hylder af samfundet. Jeg kan ikke lade være med at deltage; om det er foreningsarbejde, idrætsliv, politisk deltagelse eller udviklingsprojekter i ind- og udland – jeg elsker det. 

Frivillighed, inddragelse og dialog er nøgleord, som altid har fanget mig – noget jeg selv prøver at forholde mig til hver dag, og noget som vores samfund aldrig må miste. Personligt elsker jeg allermest at være familiefar – jeg glæder mig hver dag over min familie og de rammer, mine børn vokser op i - Fredericia. 

citater

”Jeg har altid været en aktiv medspiller i samfundet. For mig handler det om at tage medansvar, tage stilling og i fællesskab udvikle vores samfund”.

”I mit perspektiv har alle noget at byde ind med. Der er ingen, der bør være tilskuer - alle har ret og evner og bør inddrages. Samfundet er aldrig bedre end det, vi i fællesskab gør det til”. 

”For mig handler politik om mennesker. Systemer, prestigeprojekter, fine visioner og planer må aldrig stjæle vores fokus fra det, der er allervigtigst – det enkelte menneskes trivsel”.

”For mig er det allerstærkeste, når alle generationer spiller sammen, hjælper hinanden og ingen er sat ud af spillet”.